Resistenstrusler og fremtidens diagnostik på Nordic Molecular Forum

26 August 2024

I år blev Hologic Nordic Molecular Forum igen afholdt i Malmø. Omkring 40 kunder og brugere fra Danmark, Norge og Sverige kunne opleve højaktuelle præsentationer indenfor flere interessante emner.

En af årets forelæsere var Jørgen Skov Jensen, afdelingschef for reproduktiv mikrobiologi ved Statens Serum Institut i København, som forelæste under titlen “What are the hot topics in bacterial STIs from a reference lab perspective?”. Nogle af Jørgen Skov Jensens ind imellem ildevarslende observationer og kommentarer kan sammenfattes som følger:

  • Antimikrobiel resistens er et ekstremt varmt emne indenfor bakterielle STI’er, hvilket indvirker på anbefalinger for såvel testning og behandling som prævention.
  • Profylaktisk anvendelse af antibiotika er et omstridt spørgsmål indenfor såvel forskningen som sundhedsplejen, hvilket Jørgen Skov Jensen beskriver med ordene “Pandoras æske er blevet åbnet”.
  • Både når det gælder Neisseria gonorrhoeae og M. genitalium er man ved at løbe tør for behandlingsalternativer. For optimal håndtering af patienter mener Jørgen Skov Jensen, at der er behov for information om resistensmarkører. Han konstaterer også, at ikke behandlingsbare tilfælde af MG allerede er observeret.

Derudover holdt Dr. Pari Datta, hovedkonsulent indenfor vækststrategi på Cambridge Design Partnership (CDP), en præsentation om fremtidens diagnostik med titlen “The future of in-vitro diagnostics (IVD): What does it mean to you?”.  Pari Datta understregede, at databehandling vil blive centralt i fremtidens sundhedsplejerelationer, samt at avancerede diagnostiske værktøjer og kropsnær (wearable) teknik vil komme til at forbedre patientoplevelsen via hurtigere og mere brugervenlige Point of Care-tests.

Der er mange udfordringer, men i sin sammenfatning konstaterer han, at fremtiden ser lys ud:

En forøgelse af tests og datamængder medfører ganske vist større volumener, men laboratorierne vil blive mere kapable, produktive og sikre – hvilket forbedrer patientresultaterne.

Laboratoriepersonalets rolle skal udvikles for at imødegå nye udfordringer såsom en overflod af data, flere metoder, flere prøver, kvalitetsproblemer og indførelse af ny teknik. I en tid med automatisering og AI bliver vi mennesker mere produktive og kan fokusere på det, vi er bedst til: at sammenkoble fragmenter af information til en meningsfyldt helhed og kommunikere den videre til andre mennesker.

Under den samlende overskrift “Experiences of using Panther Fusion assays with focus on Respiratory” forelæste tre nordiske brugere om deres erfaringer med respiratoriske analyser på Panther Fusion-instrumentet: Stephen Strunge Nilsson, Herlev og Gentofte hospital (se interview i nyhedsbrevet fra efteråret 2023), Lisa Wasserström, Klinisk mikrobiologi i Lund, og Lise Mette Mosand, Sykehuset Innlandet i Lillehammer.

Derudover talte Helene Bæk Juel, chef for mikrobiomforskning på Freya Biosciences ApS, om udviklingen af en ny klasse af mikrobielle immunterapier til kvinders sundhed.

Omkring 40 personer fra rundt om i Norden mødte op i Malmø for at deltage ved Hologic Nordic Molecular Forum i Malmø. Her ses Hologics Stephen Scragg, som præsenterer virksomhedens portefølje af analyser indenfor seksuel og vaginal sundhed.

          Hologic BV, Da Vincilaan 5, 1930 Zaventem, Belgium.

WEB-02076-NOR-1901 Rev. 001

questions.call