Hologic Global Women’s Health Index – ingen forbedring i tre år

26 August 2024

Hologic Global Women’s Health Index er den største og mest gennemgribende undersøgelse af kvinders og pigers sundhed. Som en del af den årlige Gallup World Poll når man ud til tæt på 79 000 kvinder på 15 år og derover i over 140 lande. Der gennemføres interviews på mere end 140 forskellige sprog.1

Resultaterne af det tredje års undersøgelse viser, at kvinders sundhed globalt ikke alene er stagneret, men går i den gale retning. For eksempel angiver flere kvinder, at de er kede af det, vrede og urolige nu sammenlignet med for tre år siden, hvor covid-19-pandemien var mest intensiv. Globalt svarer en ud af tre kvinder, at de havde tilbragt store dele af den foregående dag i fysisk smerte.

Resultaterne for Europa og Norden er ikke overraskende bedre end for verden som helhed, men også her er der både forskelle og plads til forbedring.

Rapporten belyser, at næsten halvdelen af kvinderne i EU, 47 procent, har fået kontrolleret deres blodtryk i løbet af de seneste 12 måneder, mens kun en ud af fem kvinder siger, at de er blevet testet for kræft. Når det gælder diabetes, rapporterede 24 procent af kvinderne i EU, at de var blevet screenet i den samme periode. 1 I Norden er gennemsnittet på 18 procent, lidt under det globale gennemsnit på 19 procent.2

Mindre end en ud af ti kvinder i EU er testet for seksuelt overførte sygdomme, som er kendte risikofaktorer for HIV, cancer og infertilitet.1

Kvinder i Norden rapporterede, at de føler sig lidt mindre kede af det, vrede og stressede sammenlignet med kvinder i EU. I dimensionen “Emotionel sundhed” får Norden et gennemsnit på 74 ud af 100 points, mens EU-gennemsnittet er 71, og det globale gennemsnit er 66.2

Rapporten understreger betydningen af forebyggende sundhedspleje og belyser behovet for forbedrede indsatser for at tackle store sundhedsrisici blandt kvinder. Læs mere på womenshealthindex.com og se rapporten i dens helhed.

Referencer:

1 Hologic Global Women’s Health Index. European Union Year 3 Results. PRE-01854-EUR-2101 Rev. 001.
2 Hologic Global Women’s Health Index. The Nordics Year 3 Results. PRE-01842-NOR-2101 Rev. 001.

WEB-02074-NOR-1901 Rev. 001

questions.call